Charii - ny markedsplads for velgørenhed

Ny online markedsplads for velgørenhed

Fra sommeren 2015 får du som velgørende person helt nye muligheder. Sådan lyder det i hvert fald fra et nyt dansk startup, der lover at samle de mest spændende velgørenhedsorganisationer på én online markedsplads og tilbyde donationer ned til 5 kr. 

Overblikke og muligheden for mikrodonationer giver nye muligheder og samlet set henvender dette budskab sig til en ny – og potentielt meget stort – gruppe af velgørere, nemlig det helt unge.

Har de helt unge råd og lyst til at donere?

I alderen 15-25 finder man ikke mange personer, der fast donerer til velgørenhed. Hvorfor ikke? Måske fordi det virker for uoverskueligt, og fordi de gængse “takster” på 100-200 kr er for uoverkommelig en ydelse, når man er på SU.

Med nye tiltag som fx Charii vil denne målgruppe kunne være med, når det gælder velgørenhed. Der er behov for større overblik og gennemsigtighed, så man lettere kan finde frem til de formål, der virkelig betyder noget for én. Og så skal man først og fremmest kunne se resultatet af sine donationer.

Sociale medier som medhjælper

Med muligheden for mikrodonationer helt ned til en 5’er er det ikke længere et spørgsmål om økonomiske midler – for så kan ALLE være med! Men hvordan får man så den unge målgruppe op af stolene? Et oplagt redskab er de sociale medier. Med Facebook er det let at “dele” med hele verden, hvad man går og laver. Og hvem vil ikke gerne fortælle historien om, at man har “været med til” at bygge en skole i Uganda eller opføre toiletter i Nepal.

Følg med på Charii.com og se, hvordan de nye virkemidler potentielt set vil ændre markedet for velgørenhed.

Hjælpeorganisationer.dk

Mangler du overblik over de danske hjælpeorganisationer?

De fleste af os vil heldigvis gerne støtte en god sag, men det kan være vanskeligt at placere sit (spinkle) bidrag det helt rigtige sted. Der er et hav af gode formål, spændende hjælpeorganisationer – og ikke mindst ildsjæle derude.

Ikke kun de store hjælpeorganisationer

Mange online tjenester har de seneste år gjort det lettere for private ildsjæle at starte en indsamling eller et velgørenhedsprojekt op. Der er dermed ikke kun de store velkendte hjælpeorganisationer, der alene dominerer velgørenheds-/indsamlingssektoren.

Hvor finder man overblikket?

Men hvad gør man så, når det månedlige bidrag skal placeres? Indsamlingssektorens brancheorganisation, ISOBRO, er et godt sted at starte. Her finder du en liste over ca. 160 medlemsorganisationer. Der er organisationer både de store internationale humanitære hjælpeorganisationer og mere eller mindre kendte projekter inden for sygdomme og dyrevelfærd.

Hjælpeorganisationer.dk

Men det kan være vanskeligt at finde en god kategorisering, hvor man som velgører kan gå ind og overordnet finde organisationer, projekter og ildsjæle med præcis det fokus, man ønsker at støtte.

hjælpeorganisationer.dk forsøger man netop at skabe dette overblik. Med 43 kategorier inden for humanitær hjælp, dyrevelfærd, natur/miljø og nødhjælp er det lettere at dykke mere præcist ned og finde netop de hjælpeorganisationer, der matcher ens egen velgørenhedsprofil.

Hvordan ser fremtidens velgørenhed og hjælpeorganisationer ud?

Heldigvis er der et stigende antal hjælpeorganisationer og velgørenhedsprojekter. Men udfordringen bliver dermed også at kunne navigere i det samlede landskab.

Med tiltag som hjælpeorganisationer.dk bliver det lettere at navigere, og i fremtiden vil behovet for en samlet tilgang ikke blive mindre. Organisationerne og projekterne vil formentlig ikke ændre sig – men de vil blive flere og mere nuancerede. Vi har som velgørere ganske enkelt behov for et bedre overblik. De små gode projekter har brug for eksponering og et univers, hvor de på lige fod med de store organisationer kan gå ind og samle midler og få pondus til at føre idéerne ud i verden.

Hermed et indspark til debatten om overblik eller mangel på samme, når det gælder velgørenhed og danske hjælpeorganisationer.

Webmaster - at lave en hjemmeside

At lave en hjemmeside

Ok, så du er havnet her på denne side, fordi du som så mange andre er interesseret i at lave en hjemmeside? I dag er det svært at agere og promovere sig som virksomhed, forening – ja faktisk som privat person – uden at have en hjemmeside. Og for at være helt ærlig – der er virkelig mange tilgange til at komme på nettet. Og som med alt andet, så går ambitionsniveau og pris / indsats også tæt i hånd her. Her i artiklen vil jeg dog pege på de mulige “shortcuts”, du kan bruge, hvis du selv ønsker at lave en hjemmeside og på den måde holde omkostningerne nede og selv have fingrene lidt nede i skidtet.

Læs mere nedenfor – eller klik her, hvis du bare vil i gang med at lave din egen hjemmeside med det samme.

Det med teknikken, programmering, webhotel, osv.

Gennem de sidste ti år er der sket utrolig meget i forhold til at kunne lave hjemmesider via online værktøjer. Før i tiden var denne aktivitet forbeholdt folk med teknisk viden indenfor programmering, domæner, osv., men i dag er dette felt næsten 100% demokratiseret, og hjemmeside-værktøjerne er lagt ud til folket. Man kan sagtens argumentere, at større webprojekter stadig kræver “ekspert”-viden, hvilket på mange måder er rigtigt, men det er uden tvivl blevet lettere for menig mand at lave sin egen hjemmeside.

Som sagt på en anden måde, er det ikke længere en nødvendighed, at du kender til begreber og teknologier som HTML, CSS, Javascript, PHP, osv. Det klarer de nye online systemer for dig. Spørgsmålet er så bare, hvilket værktøj, man skal vælge. Der findes en række store internationale udbydere, såsom Wix og Webs, men der er også danske spillere på markedet. Hvis du foretrækker et system, du kan bruge på dit modersmål, kan det derfor være en fordel at tjekke det danske marked ud først.

Når du laver en hjemmeside ved disse online hjemmeside-services, vil det altid være inklusiv hosting. Dvs. du skal dermed ikke ud og finde et webhotel, installeret et CMS, osv. Det hele er med i “pakken”. Summa summarum, i 2013 kan du overlade hele teknikken, programmeringen, domæne-håndteringen til din CMS-udbyder, og det er let at finde et brugbart system derude.

Skal jeg have eget domæne for at lave en hjemmeside?

Det korte svar er nej – man behøver ikke at have sit eget domæne for at lave en hjemmeside. Stort set alle udbydere giver mulighed for, at man kan drive sin hjemmeside enten på et subdomæne til deres eller i en “mappe” på domænet. Dvs. enten ditnavn.udbyder.com eller udbyder.com/ditnavn. På den måde er du ikke tvunget til at have dit eget domæne, men som virksomhed eller andet professionelt foretagende giver det selvfølgelig sig selv, at man har brug for sit eget domæne.

Domænerne kan typisk købes via CMS-udbyderne, men der er ofte to modeller. Den mest simple måde at gøre det på er at købe et domæne ved CMS-udbyderen i forbindelse med, at man laver en hjemmeside. Her vil domænet nemlig blive sat korrekt op fra starten til at “pege” på din nye hjemmeside. Den anden model kræver lidt mere teknisk viden. Her er det grundlæggende setup, at du har din hjemmeside ét sted, og dit/dine domæner et andet sted. For at håndtere denne løsning kræves det dog, at man har adgang til såkaldt DNS-administration for domænet (dvs.dér hvor doænet ligger / er “parkeret”). Har man dette, er der ved hjemmeside-udbyderne typisk mulighed for at, at man via DNS kan pege sit domæne på hjemmesiden og dermed opnå at få sit eget domæne tilkoblet.

Hvad er DNS?

Og så lige ganske kort om DNS (Domain Name System). Selvom det umiddelbart kan være meget “tungt” at forstå, hvad begrebet DNS dækker over, så er det faktisk ikke rocket science. En hjemmeside ligger på en server – og en server har en ip-adresse, som er en række tal adskilt af punktummer. Hvis man skulle anvende disse ip-adresse som den primære tilgang til en hjemmeside, ville vores hjerner koge over. Når man laver en hjemmeside fortæller man derfor også verden, hvor den kan findes på en lidt mere spiselig måde. Et domæne kan derfor betragtes som et “lag” ovenpå ip-adressen, der gør det letter at skrive, huske, osv. hjemmesidens adresse, idet domænenavnet rent teknisk henviser til den relevante server / ip-adresse på en mere anvendelig måde.